Splurge vs. Save – Mineralpudder

bareMinerals Matte 410,- og La Roche-Posay Toleriane Teint Mineral 175,-

Jeg har lavet en ny kategori på bloggen der hedder Splurge vs. Save, hvor jeg regelmæssigt vil vise 2 skønhedsprodukter som jeg bruger – en luxuriøs og en budgetvenlig. Here it goes:

Jeg skifter mellem at bruge mineralpudder eller flydende foundation alt efter hvad look jeg er ude efter, men mineralpudder er godt til at give dig et mere mat look. Desuden gør mineralerne kun gode ting for din hud.

SPLURGE: bareMinerals “Matte” i farven medium beige. Dette er det nyeste skud på stammen fra det anerkendte mineral-makeup mærke, bareMinerals (der før i tiden hed i.d. bareMinerals, men skiftede navn pga. de ikke ville forveksles med hårstylingmærket id HAIR). Farven er som navnet lyder, mat, hvilket kan være flot hvis du sætter røde læber og en flydende eyeliner til. Man kan selvfølgelig også altid give lidt shine med en highlighter på udvalgte steder (kindben, øjenbrynsben osv.)

Plusser:

  • Der er faktor 15 i
  • Den er mat
  • Kun naturlige mineraler
  • Det indbyggede doserings-skruelåg, som gør at man ikke har pudder i hele låget
  • Fåes i rigtig mange farver, så du kan finde præcis din hudtone

Minusser:

  • Prisen (410 kroner er meget for en foundation – men det holder til gengæld et stykke tid)
  • Huden skal være godt gennemfugtet inden man bruger den
  • Du skal have en kabukibørste med dig i tasken

SAVE: La Roche-Posay “Toleriane Teint Mineral” i farven Sand Beige (nr. 13). Den er helt ny på de danske apotekshylder, men denne mineralpudder er en af de bedste jeg har prøvet. Den dækker super godt, men på den naturlige måde, så du stadig kan se din hud igennem. Jeg synes den både fungerer til at give pæn ensartet hud, men også til at dække mørke rander under øjnene og røde knopper osv. Og at La Roche-Posay så har valgt at komme den i en compact med spejl og medfølgende svamp gør det kun endnu bedre. Touch-ups on the go!

Plusser:

  • Den er i en compact
  • Perfekt dækkeevne – ikke for meget og ikke for lidt
  • Prisen (175 kr. er ikke svimlende for en kvalitetsfoundation)
  • Gode mineraler for din hud, og meget allergivenligt

Minusser:

  • Ikke så drøj i brug, så man får hurtigt brugt den op
  • Forhandles kun på apoteket

Dom: Min personlige favorit er klart La Roche-Posays bud på en mineralpudder. Og så er det endda testens billigste ;)

Udgivet i Splurge vs. Save

Calvin Klein Spring 2011

Endnu en gang står forårs -og sommertiden i den hvide farves tegn. Se de smukke billeder fra Calvin Kleins Spring 2011 kollektion, med Lara Stone som frontfigur igen. Jeg ønsker mig hvide skarpe jakkesæt og minimalistiske kjoler – sat sammen med skrabet hår og en lækker tan.

Udgivet i Mode

Vogue España Feb. ’11.

Hvide blonder i et tyndt materiale bliver et must til sommer. Jeg glæder mig.

Udgivet i Mode

Vintagefund

Denne smukke vintagekjole fandt min søster og jeg i FN92 på Larsbjørnsstræde i København. Den er lavet i det smukkeste pudderfarvede brokadestof, med en sløjfe på skulderen. 550 kr. ville være et kup i butikkerne, men lidt pricey for en genbrugsbutik synes jeg. Ingen af os købte den, men mine tanker går stadig til den…

Udgivet i Mode

Glad for gladiator

Denne ring har jeg lige fået ind af døren fra Asos. Jeg elsker den, den er endnu federe på i virkeligheden. Den har 2 bøjelige led, så man har mulighed for at bevæge fingeren :) Den kan gøre ens outfit mere råt, men da den er så voldsom ville jeg holde igen med armbånd osv., måske max et par enkle øreringe eller en halskæde til.

Udgivet i Mine køb

Opening Ceremony hos Notabene

Mine nye ynglingsstøvler fra Opening Ceremony hos Notabene

Jeg har revet mig… Disse støvler har jeg ønsket mig siden jeg så dem i juni måned (se med her), og nu er jeg den lykkelige ejer af dem. I Notabene, mit sædvanlige stop på shoppeturen, var de nemlig på udsalg – sat ned fra 2400,- til 1680,-. De er i det lækreste nudefarvede ruskind, og en kroko-inspireret hæl med metal på, samt på snuden. Åh, den kærlighed.

Udgivet i Mine køb

MAC presseevent

Her er jeg sammen med den dygtige makeupartist for MAC, Gregory Alt og de 3 smukke modeller.

Et andet af mine indlæg som jeg fandt, er fra et presseevent MAC holdt på Hotel Nimb. Her kan du få idéer til 3 forskellige makeup-looks.

Udgivet i Beautify me

Tips og tricks fra Redkens stjernefrisør

Redkens topfrisør Carmody Homan i aktion

Fandt lige et af mine indlæg på ALT for damernes blog frem. Selvom det ikke er spritnyt, er ideer til at få lækkert hår af en Redkens topfrisører, altid brugbar læsning :)

Udgivet i Beautify me

Froosh smoothie goody

Sidder denne morgenstund i bussen og nyder en smoothie, faktisk en af de bedste købe-smoothies jeg har smagt. Normalt kan kombinationen jordbær/banan godt blive lidt kedelig i længden, så jeg prøvede Froosh’s variant med ananas, banan og kokosnød – eksotisk, uden at blive for tropicano. Og al den friske frugt og antioxidanter gør underværker for din (og min) hud.

Udgivet i Beautify me

Livet er…

…at sidde på Agnes cupcakes med sin bedste veninde og dele en jordbær og blåbær muffin. -og nå ja, så selvfølgelig at have shoppet lækre ting i COS!

Kuren mod regnvejrsdage.

Udgivet i Mine køb